Fremgangsmåde

Rist anisfrøene i en tør pande ved middel varme 2–3 minutter, til de dufter kraftigt. Pas på, de brænder hurtigt.
Knus de ristede anisfrø let i en morter og tilsæt dem til 150 ml vand i en lille gryde. Bring langsomt i kog, skru ned og lad simre 8–10 minutter for at trække smagen.
Si anisinfusionen gennem en finmasket si eller et klæde. Mål 80 ml af den varme infusion og sæt resten til side (kan bruges i te eller sirup).
Forbered forme eller et bagepapir: pensl let med olie eller brug små silikoneforme. Hav køligt vand og parafinpapir klar til hurtig rengøring af redskaber.
I en tungbundet gryde kombineres sukker, glukosesirup og 90 ml vand. Rør forsigtigt kun til sukkeret er vædet. Sæt i kog uden at røre kraftigt.
Kog massen op til 150–155°C (hard crack) med et køkkentermometer. Skum eventuelt overfladen af undervejs.
Når den ønskede temperatur er nået, tag gryden af varmen. Lad boblerne falde et øjeblik, og rør så anisinfusionen (80 ml) i i en tynd stråle. Vær forsigtig — det vil koge kraftigt op.
Tilsæt straks anis-essens og citronsyre opløst i 1–2 ml varmt vand. Hvis du bruger farve, tilsæt én dråbe ad gangen.
Hæld massen hurtigt i de forberedte forme eller drop med to teskeer på et stykke bagepapir. Arbejd hurtigt før massen sætter sig.
Lad knapperne køle og hærde helt (min. 30 minutter). Opbevar i lufttæt beholder med lidt bagepapir mellem lagene for at forhindre sammenklæbning.

Variationer

Byt anisessens med ½ tsk knust stjerneanis for en rundere, krydret profil.
Tilsæt ½ tsk lakridspulver sammen med anis for en dybere, saltet note.
Lav en sukkerfri version med isomalt og erythritol (følg isomaltspecifik kogningstemperatur).

Serveringsforslag

Pak i små cellofanposer og bind med bånd som værtindegave.
Server et par stykker til sort kaffe eller stærk te som aromatisk afslutning.
Opbevar i en lukket dåse ved stuetemperatur; undgå høj luftfugtighed.

Information

Ideen til disse ristet anisknapper opstod efter en eftermiddag med brygning af krydderte, hvor duften af ristet anis satte sig i køkkenet. Jeg begyndte at lege med at overføre den varme, støvede aroma til en lille, holdbar konfekt til kaffebordet. Efter et par forsøg med infusionstid og mængde anis-essens fandt jeg en balance, hvor den ristede note var tydelig uden at overdøve. De første stykker blev pakket i papir og givet væk til naboer — de kom tilbage med tomme æsker og ønsker om mere. Siden da har opskriften været en fast lille gaveidé og et hyggeligt projekt at lave sammen med venner, der gerne vil prøve kræfter med mere præcis sukkerkogning.

Oprindelse

Anis har været brugt i Middelhavsområdet og Mellemøsten i årtusinder — som krydderi i bagværk, som smag i drikke og i sukkerkonfekt. Hårde, klare bolsjer baseret på sukkerkogning findes i forskellige former rundt om i regionen; teknikken med at trække krydderier i varmt vand for at udvinde aroma og derefter indarbejde det i kogt sukker er en enkel måde at bevare smagen i en holdbar form. Ristning af anisfrø er en nyere variant, der fremhæver aromatiske, nøddeagtige noter og giver en mere kompleks smagsprofil end rå frø alene. Denne opskrift kombinerer traditionelle smagstræk med moderne hjemmekogeteknikker for at lave små, aromatiske knapper, der er lette at fremstille i almindelige køkkener.