Fremgangsmåde
- Beklæd en lille bradepande (ca. 20 × 20 cm) med bagepapir og smør let eller drys med lidt melis for at undgå hæftning.
- Varm piskefløden let i en lille gryde til lige under kogepunktet, tag af varmen og hold varmt.
- I en bred, tungbundet gryde kombineres sukker og lys sirup. Varm forsigtigt ved middel varme under omrøring, indtil sukkeret er opløst.
- Når blandingen koger, stop med at røre; brug en ren pensel dyppet i vand til at skylle sukkerkrystaller ned fra grydekanterne efter behov.
- Kog sukker-sirupen til en lys ravfarve og mål temperaturen med et kogetermometer. Tilsæt herefter forsigtigt den varme fløde og espresso (pas på sprøjt), rør jævnt.
- Sæt gryden tilbage på varmen og kog blandingen videre uden konstant omrøring, indtil termometeret viser 118–120°C for bløde karameller.
- Tag gryden af varmen og rør smør, vanilje og fint salt i, indtil massen er blank og homogen.
- Hæld straks karamelmassen i den forberedte form, glat toppen med en let smurt spatel og drys med flagesalt, hvis ønsket.
- Lad karamellerne køle helt af ved stuetemperatur (2–3 timer) eller i køleskab for hurtigere sætning.
- Løft bagepapiret ud af formen, skær karamelblokken i små firkanter med en skarp kniv, og pak evt. stykkerne ind i pergament eller opbevar i lufttæt beholder.
Variationer
- Skift espresso ud med lige dele stærk brygget kaffe og et par dråber kaffelikør for ekstra aroma.
- Tilsæt 1–2 spsk kondenseret mælk for en rundere, mælkere smag og blødere tekstur.
- Ristede hasselnødder eller finthakkede pecannødder kan røres i lige inden hældning for crunch.
Serveringsforslag
- Server med en kop friskbrygget kaffe eller espresso.
- Pakket som værtindegave i en lille æske med pergament.
- Opbevar i lufttæt beholder ved stuetemperatur i op til 2 uger.
Information
På en lille café i en by, hvor morgenluften altid duftede af nymalet kaffe, opstod idéen til disse karameller. Baristaen eksperimenterede med overskydende espresso og en gammel familieopskrift på karameller, og efter flere forsøg fandt hun balancen mellem bitter kaffe og blød, mælkefyldt karamel. Stykkerne blev hurtigt populære blandt stamgæsterne, som elskede at rive et lille stykke af sammen med deres morgenespresso. Opskriften spredte sig fra caféen til køkkenerne hos kunderne — alle med den samme enkle glæde ved at have kaffe og sødt samlet i én lille bid. Disse karameller bærer stadig minderne om varme kopper, samtaler og små daglige ritualer.
Oprindelse
Karameller har rødder i enkel sukkerbearbejdning: sukker koges til varierende temperaturer for at opnå teksturer fra bløde til sprøde. Siden 1800-tallet har kogte karameller været populære i Europa som små konfektstykker og gaver. Kombinationen med kaffe er en nyere, dekorativ variation, hvor stærk kaffe eller espresso tilsættes for at give bitterhed og aromatisk dybde, som balancerer den søde, mælkede karamelmasse. Teknikken kræver præcis temperaturkontrol: for lave temperaturer giver for bløde karameller, mens for høje giver for hårde stykker. At tilsætte varm fløde i en kogende sukkermasse kræver omhu for at undgå sprøjt, men det sikrer en cremet, ensartet konsistens. Afsluttende drys af flagesalt understreger smagskontrasten — en moderne finte i karamelgourmet-traditionen.
