Fremgangsmåde

Mål og forbered alle ingredienser. Smør en bageplade let eller forbered silikoneforme.
Knog anis- og fennikelfrø groft i en morter. Bring vand og de knuste frø i kog i en lille gryde, skru ned og lad simre 8–10 minutter for at udtrække aromastoffer. Si væsken gennem en finmasket sigte eller klæde, og kassér frøene.
Hæld den siede krydderinfusion tilbage i gryden. Tilsæt sukker og glukosesirup og rør ved lav varme til sukkeret er opløst.
Sæt et sukkertermometer i gryden og kog blandingen uden omrøring indtil 150 °C (hard crack). Dette tager typisk 10–15 minutter. Pas på varm sukkersprøjt.
Når temperaturen er nået, tag gryden af varmen og rør citronsaft og salt i. Hvis du bruger anisolie, tilsæt 1 dråbe nu og rør hurtigt — smag på en lille dråbe af massen fortyndet i lidt vand først, da olien er meget kraftig.
Hæld massen straks i silikoneforme eller på en let smurt bageplade, og hvis ønsket, drys lidt majsstivelse eller flormelis på toppen for at forhindre sammenklistring. Arbejd hurtigt; sukkerstivner hurtigt.
Lad pastillerne køle helt af ved stuetemperatur (30–60 minutter afhængigt af størrelse). Fjern fra forme eller knæk i stykker og vend dem i et tyndt lag majsstivelse eller flormelis for opbevaring.
Opbevar i lufttæt dåse adskilt af bagepapir ved stuetemperatur i op til 2 uger.

Variationer

Erstat nogle af anisfrøene med stjerneanis for en mere intens, lakridsagtig tone.
Til en mildere variant: brug kun fennikelinfusion og tilføj et par dråber appelsinolje for friskhed.
Lav sukkerfri bolsjer med isomalt i stedet for sukker og glukose — følg producentens kogetemperatur.

Serveringsforslag

Server 3–4 pastiller i små papirposer som en aromatisk mundskyl efter måltidet.
Giv dem i en lille metalæske som værtindegave sammen med en infoseddel om smag og ingredienser.
Par dem med stærk sort te eller espresso, hvor den krydrede sødme balancerer drikkens bitterhed.

Information

Denne opskrift udspringer af en eftermiddag i et køkken fyldt med te og gamle krydderier. En pose fennikelfrø og en lille mængde anisfrø lå i skuffen, købt til bagning men aldrig brugt. Nysgerrigheden handlede ikke om at genopfinde hjulet, men om at samle den rene, aromatiske essens af frøene i en lille pastille man kunne have i lommen. Eksperimenter med infusionstid og et par forsigtige dråber anisolie førte til netop denne balance: en varm, let sødlig lakridsagtig note fra anis og en grøn, let lakridsagtig friskhed fra fennikel. Opskriften blev hurtigt favorit, fordi den kombinerer simpelt kogearbejde med et velkendt krydderiudtryk — og fordi de færdige pastiller altid vækker små minder om teaftener og lange samtaler.

Oprindelse

Kogte pastiller med anis og fennikel går tilbage til apoteker- og kryddertraditioner, hvor små sukkerkugler blev brugt til at formidle medikamenter eller friske ånde. I mange kulturer blev krydderurter og frø infunderet i væsker og derefter indkapslet i sukker for at bevare aromaen og give en let dosering. Teknikken — at koge sukker til hard crack — stammer fra det grundlæggende bolsjekogeri, som over tid har udviklet sig fra håndværksmetoder i apotekerne til populære konfektvarianter i husholdninger. Kombinationen af anis og fennikel er naturlig: begge planter tilhører skjermplantefamilien og deler æteriske olier, hvilket giver harmonisk smag i små koncentrerede pastiller. Moderne hjemmelavede pastiller følger stadig de samme principper: infusion for at hente smag, præcis kogning for tekstur og hurtig støbning for form og glans.